PANT

Kære SKAT, Pantefoged, Else Marie Mosegaard, Herning.

De har sendt mig en - Tilsigelse til udlægsforretning - per brev. Brevet indeholder syv sider, hvor Deres krav til mig gøres gældende på specificeret vis efter alle kunstens skattede regler.


Det fremgår tydeligt, hvad sagen drejer sig om, nemlig en bundlinie med et pengebeløb, jeg så skal give til Dem, kære SKAT. - Ja, undskyld mig, men det er jo velkendt, at kærelighedens oplysningsmæssige dagsorden, i dette vort danske samfund, fordrer en vis tugt. Og vel ikke mindst i henseende til den forretning, der begår sig med skyldens regnskaber.

Ærindet med Deres afsendelse af brevet kan jeg med andre ord, sådan overordnet set, ikke tillade mig at misforstå eller på anden vis undlade at bemærke: De, kære SKAT, Pantefoged, Else Marie Mosegaard, Herning, kræver 142.690,62 Kr. af mig. – Er vi, De og jeg, hermed enige om det? Ja, jeg gentager gerne, så De ikke lades med frygt for at skulle have misforstået noget meget vigtigt: Er vi, De og jeg, enige i det faktum: At De, per brev, gør 142.690,62 Kr. gældende som beskyldning overfor mig?

Det håber jeg om ikke andet! – Også af den grund, at vi så kan komme videre i teksten, uden de værste misforståelser!

*

Bortset fra diverse skattede moms-tekniske gebyrer, er den skyld, jeg i al sin ærlighed skal stå inde for – også i henhold til Deres specifikation for vort regnskab – begået omkring:

1) Samfundsstudier.

2) Selvstændig håndværker-virksomhed.

3) Familiestiftelse.

Henholdsvis, ifølge Deres udspecificering: Studiegæld, Moms og Underholdnings-bidrag.

Samfundsstudierne påbegyndte jeg som 5-6 årig i henhold til landets undervisnings- og oplysningspligt. - Det var naturligvis ikke klart for mig, hvordan vort samfund var indrettet på daværende tidspunkt, nej og jeg var ejheller at betragte som hverken kyndig eller myndig. Mine højtelskede forældre, der igennem hele min barndoms skoletid drev land- og kvægbrugsvirksomhed, foruden at arbejde som henholdsvis landbrugs-medhjælpende hustru, hjemmehjælper og kartoffel-avler-sælger, elektriker, maskinstationsmand, tog sig imidlertid af mig som hjerteligt menneske af vore danske slægters samfund, ved på kærlig og kyndig vis at gøre Deres tiltro til landets myndigheder, vor samfundsmæssige dagsorden, gældende: Du skal lære noget, for at blive til noget, på ansvarlig udviklende vis med al vort. – Det førte mig, efter endt folkeskole, (nu friskole i Uhre), herunder de to år, 8. og 9. klassetrin, på Præstelundskolen i byen, Brande, videre på gymnasiet i Ikast og dernæst - med et år som pædagogmedhjælper i mellemtiden - på universitetet i Aarhus. Det samfundsstudie, jeg således skitseret, ærligt talt skal stå inde for i henhold til landets undervisnings- og oplysningspligt, altså kærelighedens forstandigt givne oplysningsmæssige dagsorden for vort samfund, med sine folketing, må velsagtens regnes for at være uafsluttet.   

Selvstændig håndværker-virksomhed. Foruden at have arbejdet på gården, Østergård i Skærlund, jeg er vokset op ved; på nabogården, Skovgård hos ærede Kroghsede, jeg senere røgtede svin ved; på tankstation under gymnasietiden hos ærede Steens Auto; på hotel under universitets-tiden hos ærede Mark-og-Sandra, Guldsmeden – begav jeg mig i forbindelse med min ærede, nu afdøde morbror, H. Aastrups forsøg på at komme oven visse vande, hans kanske lidt for øl-kaffe-smøgerglade, musiske forførelse i tro hørelse for sin fred-kærlighed-og-forstandige tid, herunder hans venners utroskab med hans irske kone, udi malervirksomhed hos en udmærket, dygtig, selvstændig malermester. (Æret være H. Aa's kære minde). Jeg lod mig, af holdning og hensyn til malermesterens velgående virksomhed, derfor registrere som selvstændig. – Virksomheden, i mit navn, blev afviklet for cirka fem-syv år siden, men det lader til, at den elektroniske registratur, af kongens mønt ikke mindst, som De henholder Dem til, stadigvæk kan finde en mangel, der er koblet til mit personnummer: 280174-3423.

Familiestiftelsen. Jeg er far til min søn, Niels Bertram Aunstrup Mortensen og har derved, med hans kære mor, Janne Aunstrup Pedersen, påtaget mig ansvaret for hans opvækst i kærelighedens almindeligvis forstandigt givne oplysningstro navn ifølge livets egen, menneskelige natur. - Ønsker De at vide mere om den sag, nu, hvor den jo så er blevet til et underholdningsbidrag, skal jeg henvise Dem til sagsnummer: BS 2F-868/2006. Stævningen: Janne Aunstrup Pedersen mod Jens Haarup Mortensen, den 19. september 2006. (Modtaget den 26. september ved personlig henvendelse), mit svarskrift, hvor jeg forgæves begærede om fortsat fælles forældermyndighed. 

Har De imidlertid ikke adgang til såkaldt akt-indsigt, skal jeg gerne gøre min tilsigelse til udlægsforretningen desangående endnu mere åbenlys i mit livs oplysende indsats med al vort end den i forvejen måtte være; tildels fremgår på min blog. Men, når jeg nu imidlertid har Deres opmærksomhed, så synes jeg dog, at De, Pantefoged, Else Marie Mosegård, hermed skal vide, at den hjertelige grund til, at jeg ikke tidligere har offentliggjort sagens akter på logisk-rationaliserende, altså retfærdighedskrævende vis i henhold til de velkendte tvangslogikker, der gøres gældende i forbindelse med visse social-stats-demokratiske sektorer af den computale virksomhed, De skriver i navn af – først og fremmest skyldes agtelsen for sandheden og dermed tilvejebringelsen af dens jordnære som kropsnære sandseligheders indrømmende, liv- og samfundsoplysende foretagende, via egen person, altså ærlige indsats. Dermed naturligvis også i medhør af næsten og folketingen med den danske befolkning i sit henhold til VOR tidsregning, altså VORT hjertekære livs dels indrømmede, dels nye, opstandne erfaringer med menneskeslægtens glade gang i al evighed. Ikke mindst i skikkelse af vore børn.

**

Den livsmæssige, dermed samfundsmæssige sammenhæng, som De, Else Marie Mosegaard, per skattepligt-opfyldende udspecificering opgør i dels penge, dels med overskriften, RESTANCEART, herunder: Gebyr, Rest-AM-bidrag 2008, Underholdningsbidrag, Underholdningsbidrag, Krav vedrører Ikast-Brande Kommune, Moms, Renter af Moms, Gebyr for Moms, Gebyr for øvrige krav, Gebyr for denne skrivelse, Retsafgift for denne skrivelse, Inddrivelsescentret- se vedlagte specifikationer  - betragter jeg hermed, i al sin ærlighed, som blotlagt efter alle livets ord; ordet i livet. Det betyder, ja, jeg ønsker at lægge trykket sådan, at det hermed er anskueligt for enhver, hvad Deres skrivelse og mit svar derpå måtte dreje sig om: Gudlivets offentlige, altså åbenbarne danske samfundsforetagende og hver mand sit, som også kvinde sit, altså sit som personligt menneske i lyset deraf. Vort med vore ting.

Og således, derfor, af den grund – ja vælg selv, kære SKAT, ansat af det åbenbarne livs samfundsmæssige forhold på såvel vikongelig hjertetro som oplysningstro dansk grund - kan vi, De og jeg, samt Dem og det, der måtte høre med, fortsætte med udlægsforretningen i henhold til teksten.

De, Else Marie Mosegaard, gør mig, efterfølgende opgørelsen over min restanceart, opmærksom på, at jeg har mødepligt. De siger per skriftlig meddelelsesform:

Du har mødepligt

Hvorefter De forklarende bekendtgør, hvad dermed menes: Du har pligt til at møde op. Du skal derfor møde på det anførte mødetidspunkt, skriver De til mig. Og både mødested og tidspunkt fremgår som det første i indledningen af brevet, hvilket forsåvidt er ganske fint, al den stund, at jeg således er klar over den livsnære alvor, De gør gældende. Jeg mener, jeg har forstået, at Deres tone ikke er teoretisk - eller mao. fikseret i et skriftsbårent, eller lovmæssighedsdyrkende, teknokratisk kapital-logisk samfundsforetagende!!! - men vel snarere er udtryk for en fordring til mig om: At jeg, Jens Haarup Mortensen, som De indledningsvis stiler og har sendt brevet til, skal adlyde DEM. Ja, medmindre jeg i en videregående forstand vil have retfærdigheden at føle, velsagtens!

Er vi, De og jeg, enige i det faktum, kære SKAT, Pantefoged, Else Marie Mosegaard, der foruden, hvad der allerede skattet fremgår, skriver i kongeKronens navn, betegnet ved Deres Kongelige Højheders mærke, altså vort vikongeligt oplysningstro danske liv-slægt-og-samfundsforetagende med sine folketing? 

***

Næstefter gør De, Else Marie Mosegaard, mig bekendt med følgende i Deres brev til mig:

Hvis du betaler, bortfalder mødepligten

Og som god tone joså, vel også byder Dem, forklarer De mig, hvordan jeg skal opfatte det: Hvis du betaler hele det tilsagte beløb og beløbet er betalt til SKAT inden den 28.02.2011, har du ikke længere pligt til at møde op, skriver De til mig.

Herefter følger så en uddybning, der, såfremt jeg betaler, kundgør, hvor vigtigt det er: At jeg sikrer mig dokumentation for dén hvis-så-handling (betaling). - I min hørelse for Dem og Deres foretagende betyder det: At det er meget lettere for SKAT at holde behørigt styr på kongens mønt, såfremt folk, i dette tilfælde De og jeg, var og fortsat er ærlige. Altså adlyder Dem og Deres velnok, fantastisk oplysende uddannelsesmæssige baggrund, samt deraf videregående sigte for livets danske samfund i moderkagens gående fædrevand! Iiih, prrrh!

****

Jeg, Jens Haarup Mortensen, kunne i tråd med førnævnte, fremhævede anmodning i Deres brev til mig, være det, man kalder fræk, grov eller flov og således udspørge Dem om Deres opfattelse af pligt. Det skal jeg imidlertid undlade, eftersom jeg er bekendt med den begavelse, De, Else Marie Mosegaard – efter alt at dømme – gerne vil skrive i navn af. Altså i sigte for al vort. Jeg mener, De ønsker velsagtens ikke at skulle ud i et nærmere, ligeså konkret anliggende som Deres tilforladelige skattebehandlende henvendelse til mig jo er, ud fra en sandfærdig redegørelse for pligt i Vor Herres eget VIkongeligt danske, som derved oplysningstro samfunds navn? Herunder naturligvis hver vort personlige ansvar med adlydelsen af hjertegodset.

I så fald De imidlertid gør, altså måtte føle Dem fristet til at gøre udlægsforretning i den henseende, ja ud fra Deres åbenlyse hvis-så-logik i henhold til penge-ret-og-mødepligt i SKAT og kongeKronens navn, skal jeg hermed forberede Dem på: At det, hvad mit næstekærelige ansvar overfor Dem angår, ikke komme til at handle om penge eller ret i henhold til en juridisk håndtering af loven med politiet, låsesmede, pantefogeder og lignende, tildels skatte-ret-stats-social-demokratiske tvangslogikkers fnatmider indover, men derimod i henhold til VORT KØD. Altså også Deres, samt Deres eventuelle afkom og sigte derfor i al evighed. – Og lad os så komme videre i teksten, med en naturligvis forstandig, hjertegod opfattelse af Deres ærinde og henvendelse til mig. De skriver, kære SKAT i kongeKronens navn, Pantefoged, Else Marie Mosegaard:

Hvis du ikke reagerer

Hvorefter De som ved de tidligere nævnte, dels meddelsomme, dels fordrende fremhævninger i Deres brev til mig, gør opmærksom på, hvordan jeg skal opfatte det. De siger: Hvis du hverken møder op eller betaler, vil udlægsforretningen uden yderligere varsel fortsætte udenfor pantefogedens kontor, hvor der kan gøres brug af bistand fra låsesmed med yderligere omkostninger for dig. Du må påregne, at du kommer til at betale omkostninger selv om du er hjemme, når pantefogeden kommer.

Endelig skriver De, at jeg kan komme til at figurerer i RKI, altså SKYLDNERregisteret for Dem, der ikke vil betale prisen; Experian A/S, henviser De til, hvad det angår, hvilket vel så er et AktieSelskab, er det ik’? Samt, skriver De: Hvor kan jeg finde reglerne; www.retshullernes info.dk, henviser De til i den forbindelse.

*****

JEG SIGER: Er den udlægsforretning, jeg, Jens Haarup Mortensen, her har gjort, på foranledning af Deres brev, kære SKAT, pantefoged, Else Marie Mosegaard – er den korrekt, er den spiselig, ærlig, forstandigt forstået i kongens livstro navn? Herunder naturligvis den beskyldning, De kræver af mig, med en række hvis-så-logiske vendinger, for ikke at sige advarsler om opbrydning af låste døre indover.

Er den det?

Næstekærlig hilsen, Jens Haarup Mortensen, der med hjerte for livet, gerne vedstår sin gode skyld, dermed ansvar for sit åndskødelige bidrag i lyset af vort åbenbarne menneskelivs samfundne udvikling ved sin opvækst og forstand af ordet, vort kød. Dog, af samme grund, med det forbehold, at jeg også specifikt tror mig næstekærligt i stand til at gøre Dem, pantefoged, Else Marie Mosegaard, opmærksom på den åbenbarne samfundsudvikling, De har forvildet Dem, kanske endda også øvrige medmennesker på dansk grund, ud i – i navn af Det Offentlige. Ja, for dermed sagt spørger jeg Dem sådan set bare på elskværdigt opløftende vis: Om De henvender Dem på samme skriftlige måde overfor mennesker, der ingen ærlig chance er givet for at forstå den virksomhed, De skriver Dem for, eller kanske mere vigtigt: ingen ærlig chance er givet for at forsvare sig på RETskrivende dansk vis omkring skyld i lyset af vort?

Gør De?  

Svar udbedes i offentligheden/åbenbarenheden i henhold til vor oplysende dagsorden med det danske samfund, Else Marie Mosegaard. - De har PLIGT til i sandhed at svare for Deres ærlige livs handlinger i lyset af vort i al evighed. Altså også hvad Deres opsnapning af mine økonomiske forhold angår, nu hvor De, ikke mindst i navn af pligt, gør skyldskrav gældende overfor mig.

Jeg gentager: Værs’go at svare for Deres forstandigt givne hjertetro skyld i Livets glædelig nye, oplysende vidnesbyrd på dansk grund! - Og hør, kan De ikke det, så skal jeg næstekæreligt gøre dem opmærksom på, at De selv må betale prisen og omkostningerne forbundet dermed, når HERREN uden varsel kommer til Dem, Deres kontor eller Deres hjem og gør sit indhug i dine egne dele. Måske ligefrem den del, De bruger allermest til opretholdelsen af Deres bagværk, hvem ved?

TAK for Deres påmindelse og må jeg så bede om forladelse, sålænge jeg skal afvente Deres formentlig varme eftersidning i helvedets røde stol og svar på tiltalen omkring VOR skyld i al evighed: Det indrømmende, dermed oplysende sigte, De måtte kunne bidrage med. Scenen er Deres, som man siger i disse Xede tider og jeg skal nok tage mig KÆRELIGT af Dem i min hørelse for ordet, vort kød og brug af skriftligt udtryk deraf, og derfor, Else Marie Mosegaard. Frygt ikke.

http://jenshaarupmortensen.blogspot.com/